Kenneth Lagstrøm
Ekspeditionslejr i voldsom snestorm

Foredrag til virksomheder, ledere og teams

Teams under pres

Sådan bevarer I retning, handlekraft og sammenhold, når presset stiger.

Forespørg en dato

Når presset stiger, bliver teamet sat på prøve

Når tempoet stiger, prioriteterne ændrer sig, og beslutninger skal træffes hurtigt, bliver samarbejdet sat på prøve.
Hvordan bevarer I overblikket, fordeler ansvaret og hjælper hinanden videre?

Med erfaringer fra bl.a. Helmand, Grønlands indlandsis og livet som virksomhedsejer giver Kenneth konkrete perspektiver på at bevare retning, handlekraft og sammenhold under pres. Erfaringerne bliver omsat til greb, som ledere og teams kan bruge i deres egen hverdag.

Kenneth Lagstrøm holder foredrag om retning, ansvar og teams under pres.

ET FOREDRAG, DER LEVER VIDERE

Et foredrag skal ikke kun kunne mærkes i rummet.
Det skal åbne for de samtaler, der fortsætter, når publikum går derfra.

HELMAND-PROVINSEN – NÅR BESLUTNINGER HAR KONSEKVENSER

Som professionel soldat arbejdede Kenneth i et miljø, hvor situationen kunne ændre sig på få sekunder, og hvor uklare aftaler eller mangelfuld kommunikation kunne få alvorlige konsekvenser.

Under beskydning skal kommunikationen være kort og tydelig.
Alle skal forstå, hvad der er vigtigst lige nu, og hvad deres opgave er.

Den erfaring tager Kenneth med ind i foredraget:
Hvordan kommunikerer vi klart og tydeligt, når tiden er knap, så alle ved, hvad de skal gøre?

Kenneth Lagstrøm og kammerat i Helmand-provinsen
Kenneth Lagstrøm som livvagt ved dronning Margrethes besøg i Afghanistan, 2011

LIVVAGTEN -
RO UNDER PRES
BEGYNDER MED FORBEREDELSE

Som professionel livvagt har Kenneth løst beskyttelsesopgaver for blandt andre generaler, ministre og medlemmer af Kongehuset – blandt andet ved Hendes Majestæt Dronning Margrethes besøg i Afghanistan i 2011.

Et roligt besøg hviler på grundig forberedelse. Ruter er undersøgt, risici vurderet og ansvar fordelt. Alle kender deres rolle – og ved, hvad de skal gøre, hvis planen ændrer sig.

Forberedelsen fjerner ikke det uventede. Den giver teamet overskud til at håndtere det.

Det gælder også på arbejdspladsen. Når mål, roller og aftaler er tydelige, skal I bruge mindre tid på at afklare, hvem der gør hvad, når presset stiger. I kan træffe beslutninger og handle sammen.

Grønland – når plan B kan redde liv

På tværs af Grønlands indlandsis blev Kenneth og teamet fanget i en voldsom sneorkan. Få kilometer derfra kostede stormen et medlem af en britisk ekspedition livet og kvæstede flere andre.

Mens stormen rasede, gravede Kenneth og teamet en snehule under teltet. Hvis teltet blæste væk, skulle hulen give dem den beskyttelse, de ikke kunne overleve uden.

En plan B er ikke mangel på tro på planen. Det er at tage ansvar, før omstændighederne tvinger én til det.

Det gælder også i virksomheder. Når forudsætningerne ændrer sig, har teamet brug for alternativer og klare aftaler om, hvornår der skal skiftes kurs. Forberedelsen gør det lettere at handle i tide – også når det betyder at give slip på den oprindelige plan.

Teamet graver en snehule under teltet i stormen på indlandsisenKenneth og makker ved teltet i snestorm på Grønlands indlandsis

Virksomhedsliv – når presset ser anderledes ud

Som stifter af KL Coaching står Kenneth i dag med ansvar for medarbejdere, klienter, beslutninger og vækst. Konsekvenserne er andre end i Afghanistan eller på Grønland, men mennesker reagerer stadig på pres. Retning, tydelige forventninger, fysisk og mental kapacitet samt evnen til at tale åbent om det, der udfordrer samarbejdet, er afgørende for, om teamet mister fart – eller rykker tættere sammen.

Teamet bag KL Coaching
PANSER – bæltedyret som symbol på styrke med plads til sårbarhed

6 KONKRETE VÆRKTØJER TIL MENNESKER OG TEAMS

STYRKE MED PLADS TIL SÅRBARHED

Mine erfaringer fra krig, tab, ekspeditioner og opbygningen af et nyt liv har jeg samlet i PANSER-metoden:6 konkrete værktøjer, der hjælper mennesker og teams med at skabe overblik, finde retning og tage det næste skridt, når presset stiger.

PANSER er ikke en rigid trin-for-trin-opskrift. Det er en praktisk ramme og et fælles sprog.Metoden kan bruges samlet eller ét værktøj ad gangen, alt efter hvad situationen kræver.

Navnet PANSER forbinder metoden med min tid i lejren Armadillo i Afghanistan. Bæltedyrets fleksible panser blev et symbol på en vigtig erkendelse: Ægte styrke handler ikke om at være urørlig. Den skal også give plads til sårbarhed, bevægelse og hjælp fra andre.

  • P – PerspektivStop op, zoom ud og se situationen, som den er – ikke kun som den føles.
  • A – AfviklingGiv slip på vaner, arbejdsgange og mønstre, der spænder ben for opgaven og samarbejdet.
  • N – NordstjerneFind din Nordstjerne – det vigtigste, du eller teamet vil styre efter – og sæt kursen derefter.
  • S – SkridtVælg den næste vigtige handling, og tag ét skridt ad gangen – også når det kræver mod.
  • E – Evaluér uden egoLær ærligt af det, der sker, justér kursen og omsæt læringen til ny handling.
  • R – RelationerRæk ud, tag de svære samtaler og stå sammen med mennesker, der støtter den fælles retning.

Det tager ledere og teams med sig

Stærke teams måles ikke på, om de møder pres. De måles på, hvordan de møder det sammen.

Mental handlekraft kræver fysisk kapacitet

I Afghanistan trænede Kenneth og hans kammerater ikke kun for at være fysisk stærke. De trænede for at kunne holde hovedet koldt, træffe beslutninger og fungere som team, når presset steg. Det samme gjaldt under bjergbestigninger og ekspeditionen over Grønlands indlandsis: Når energien, restitutionen og den fysiske kapacitet forsvinder, bliver det sværere at tænke klart, kommunikere ordentligt og handle sammen.

Derfor hører krop og sind sammen. Det gælder også i virksomheder, hvor høj performance skal kunne holde på den lange bane.

Læs om Sundhed & Performance

Hvem er foredraget til?

Foredraget er særligt relevant, når temaet er retning, forventningsafstemning, ansvar, tillid, handlekraft eller fysisk og mental kapacitet.

Format

Foredraget kan bookes nu. Kontakt Kenneth for aktuelle ledige datoer. Indhold og cases tilpasses målgruppen og arrangementets formål.

Skal foredraget omsættes til praksis?

Foredraget Teams under pres kan stå alene eller udvides med en workshop eller et skræddersyet teamudviklingsforløb.

Med PANSER-metoden som fælles ramme arbejder deltagerne med konkrete situationer fra deres egen hverdag:

  • Perspektiv og prioritering, når presset stiger.
  • Arbejdsgange og mønstre, der ikke længere hjælper teamet.
  • En fælles Nordstjerne og tydelig retning.
  • Det næste vigtige skridt.
  • Ærlig evaluering uden forsvar og ego.
  • Relationer, ansvar og de svære samtaler.

Forløbet kan gennemføres på arbejdspladsen, som en del af en temadag eller med naturen som ramme. Indhold, varighed og øvelser tilpasses altid teamets behov og deltagernes forudsætninger.

Forespørg på en workshop eller et teamforløb

Hvordan handler jeres team, når presset stiger?

Fortæl kort om jeres organisation, målgruppe, ønskede udbytte og dato. Så vender Kenneth tilbage til en uforpligtende dialog om det foredrag og format, der passer bedst til jer.

Forespørg en dato