Om Kenneth Lagstrøm
Jeg troede, at styrke var at klare alt alene
I dag ved jeg, at det nogle gange kræver endnu større styrke og
mod at stoppe op, række ud og tage imod en hånd.
Mørket begyndte ikke i Afghanistan
Min første store kamp begyndte længe før livet som soldat. Som barn var jeg svært overvægtig og blev mobbet for min vægt. Jeg lærte tidligt, hvordan det føles at skille sig ud og stå uden for fællesskabet.
Da jeg var teenager, mistede jeg min bedste ven i en trafikulykke. Tabet udløste alvorlig OCD, og jeg blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor jeg boede i mere end et år.
Jeg måtte kæmpe mig tilbage og lære at leve igen. Samtidig voksede et ønske i mig om at blive til mere, gøre en forskel og bevise over for mig selv, at fortiden ikke skulle definere min fremtid. Min vej blev Forsvaret.
Drømmen om at blive soldat
Jeg nåede mit mål og blev professionel soldat i Militærpolitiet – en specialiseret enhed med høje krav til disciplin, dømmekraft og evnen til at handle under pres. Jeg blev også uddannet livvagt.
I 2010 og 2011 var jeg udsendt til Helmand-provinsen i Afghanistan med base i Armadillo-lejren. Her oplevede jeg krigens virkelighed på tætteste hold. Jeg mistede kammerater, så andre blive hårdt såret og blev selv ramt så alvorligt, at jeg blev fløjet på felthospitalet.
Lægerne kæmpede for at redde min arm. Da jeg vågnede, skulle jeg finde modet til at kigge ned og se, om den stadig var der. Det var den heldigvis. Skaden havde dog sat sine spor, og den dag i dag mærker jeg stadig følgerne i hånden og fingrene.
På Rigshospitalet lå jeg og kiggede ud over Fælledparken, mens jeg dag efter dag klemte om en lille gummibold. Én gentagelse ad gangen kæmpede jeg for at genvinde følelsen og styrken i hånden og armen. Mens mine kammerater fortsatte kampen i Helmand, var mit mål klart: Jeg ville tilbage og afslutte udsendelsen sammen med dem.
Det lykkedes mig at vende tilbage og gennemføre udsendelsen. Men da jeg senere kom hjem, fortsatte krigen indeni.
Da jeg mistede min retning
Da jeg kom hjem fra Afghanistan i 2011, begyndte mørket langsomt at skylle ind over mig. Jeg havde kæmpet så hårdt for at blive soldat, at jeg ikke kunne få mig selv til at indrømme, hvor dårligt jeg havde det. Jeg ville ikke tabe ansigt.
Derfor tog jeg orlov fra Forsvaret og rejste ud i Himalaya i tre og en halv måned. Jeg håbede, at bjergene og afstanden til hverdagen kunne hjælpe mig med at finde tilbage til mig selv. Men mørket fulgte med.
På en bjergskrænt i Nepal stod jeg over for mit livs mest afgørende valg: Jeg kunne give op og tage springet – eller tage hjem, række ud efter hjælp og kæmpe for livet.
Jeg valgte livet.
Da jeg kom hjem, kontaktede jeg Forsvarets psykologer. På blot 18 måneder havde jeg været udsendt til et intensivt krigsområde i sammenlagt 13 måneder og oplevet en usædvanlig koncentration af voldsomme og traumatiske hændelser. Krigen havde sat langt dybere spor, end jeg selv var klar til at erkende.
En del af min proces blev at acceptere, at jeg måtte forlade Forsvaret. Jeg skulle give slip på mit drømmejob og den identitet, jeg havde kæmpet så hårdt for at opnå, hvis jeg skulle have mulighed for at bygge en ny fremtid.
Det stærkeste valg, jeg nogensinde har truffet, var ikke at kæmpe alene. Det var at række ud.
En ny retning
Da jeg måtte forlade Forsvaret, begyndte jeg helt forfra. Jeg havde mistet det arbejde, den identitet og den fremtid, jeg havde bygget mit liv omkring. Nu skulle jeg finde ud af, hvem jeg var, når jeg ikke længere var soldat.
Sideløbende med min psykologbehandling søgte jeg igen og igen ud i naturen. Fra Afrikas vidder og Kaukasus' rå landskaber til Himalayas bjerge og Grønlands indlandsis blev naturen et sted, hvor jeg kunne mærke mig selv, finde perspektiv og tage de næste skridt.
Jeg byggede coachingvirksomheden KL Coaching op fra bunden og skabte gradvist et nyt liv omkring familien, fysisk og mental udvikling, eventyr og ønsket om at hjælpe andre mennesker med at skabe forandring.
Senere krydsede jeg Grønlands indlandsis sammen med min gode ven Erik B. Jørgensen og et stærkt team. Under ekspeditionen blev vi ramt af en voldsom sneorkan, som fik fatale konsekvenser for en britisk ekspedition få kilometer fra os. Oplevelsen mindede mig endnu en gang om, at vi ikke altid kan kontrollere det, der rammer os. Men vi kan arbejde med vores respons, finde en ny retning og vælge, hvordan vi står sammen, når virkeligheden ændrer planen.
Da livet ramte igen
I 2021 mistede Celina og jeg vores datter Viola sent i graviditeten.
Sorgen sendte mig tilbage i mørket. Selvom jeg vidste alt om kost, træning og sunde vaner, tog jeg omkring 25 kilo på i sorgen. Det blev en stærk påmindelse om, at viden og tidligere styrke ikke gør os immune over for livet.
Efter at vi havde mistet Viola, tegnede min datter Lily et hjerte og skrev med sine egne bogstaver: GIV ALDRIG OP. Tegningen samler på mange måder det, ordene betyder for mig i dag: kærlighed, tab, håb og modet til at fortsætte.
Giv aldrig op – mit livskompas
GIV ALDRIG OP var min gode ven og soldaterkammerat Jonas Pløgers motto. Vi var udsendt sammen til Afghanistan, hvor Jonas mistede livet i kamp. Hans ord har fulgt mig gennem nogle af mit livs mørkeste perioder og er siden blevet mit livskompas.
For mig handler GIV ALDRIG OP ikke om at være usårlig, presse sig selv uden grænser eller klare alt alene. Det handler om at vælge livet, række ud, finde en ny retning og tage det næste skridt – også når hele vejen endnu ikke er synlig. I dag handler det også om at bruge mine erfaringer til at række hånden videre til andre.
Hvorfor jeg holder foredrag
Jeg holder ikke foredrag, fordi jeg tror, jeg har alle svarene. Jeg gør det, fordi mine erfaringer kan give andre mennesker håb, nye perspektiver og et sprog for de valg, vi står over for, når livet eller arbejdslivet presser os.
I REJS DIG – GIV ALDRIG OP fortæller jeg min personlige historie om at falde, række ud og finde en ny vej frem. I TEAMS UNDER PRES omsætter jeg erfaringer fra krig, livvagtsarbejde, ekspeditioner og virksomhedsliv til konkrete perspektiver på retning, handlekraft og sammenhold. Fælles for begge foredrag er mit ønske om at bruge det, jeg selv har været igennem, til at række hånden videre til andre.
Kort om Kenneth
- — Tidligere professionel soldat og livvagt med udsendelser til Afghanistan i 2010 og 2011.
- — Veteran, hårdt såret i Afghanistan og senere diagnosticeret med PTSD.
- — Har krydset Grønlands indlandsis.
- — Stifter og ejer af coachingvirksomheden KL Coaching.
- — Coach, foredragsholder, iværksætter, ægtemand og far.
Vil I høre hele historien?
Se de to foredrag, eller fortæl om jeres arrangement og ønskede udbytte.