Jeg har igennem mit liv gennemgået og oplevet mere en fleste på både godt og ondt. Derfor stikker jeg nok lidt ud fra normalen.
Efterdønningerne fra mine udsendelser til Afghanistan efterlod mig i et sort hul. Med mine foredrag håber jeg, at kunne inspirere, motivere og hjælpe andre mennesker til, at finde deres egen indre styrke og aldrig give op uanset hvilke udfordringer de selv står overfor i deres liv.
Man kan hvad man vil!
Bliv inviteret indenfor i min personlige beretning om min livshistorie, der på både godt og ondt har formet mig til den person jeg er i dag.
En tid jeg stadig den dag i dag bliver mindet om løbende både frivilligt og ufrivilligt.
Foredraget vil bl.a. tage dig med henover mine udsendelser som soldat, mine mange ekspeditioner til hvor jeg er i dag med flere succesfulde virksomheder med mange ansatte og en dejlig familie.
Dette foredrag tager dig med på rejsen tværs over Grønland. En ekspedition, hvor mental styrke er helt essentiel, da du i modsætning til bjergbestigning ikke får en følelse af, at du rykker dig. Her kræver det enorm mental styrke og fysik at gå igennem ”den hvide ørken”, med alt hvad det indebærer.